Sidste ændringsdato: 2017-06-10

Om Det Blå Punkt

Det Blå Punkt er en iOS (smart phone og tablet) applikation som giver dig mulighed for nemt at få et overblik over dine rejser og aktiviteter når du bruger dit Rejsekort. Hver aktivitet er registreret med detaljerede oplysninger, såsom placering og tidspunkterne for check ind, check ud samt eventuelle kontrolmærker. Derudover kan du tanke op og checke ud via applikationen. Det Blå Punkt er derfor et simpelt alternativ for nem adgang til at kunne tjekke og holde styr på dine rejser og udgifter af dit Rejsekort.

Brugs- og privatlivspolitik

Denne side beskriver vores brugs- og privatlivspolitik, de vilkår, betingelser og retningslinjer, som gælder for Det Blå Punkt applikationen og dets websteder (“www.detblaapunkt.dk” og “www.detblåpunkt.dk”) fremover refereret som webstedet.

Det Blå Punkt respekterer dit privatliv og har udviklet denne privatlivspolitik til at demonstrere sit engagement for at beskytte dit privatliv. Denne privatlivspolitik beskriver de oplysninger, vi indsamler, hvordan disse oplysninger kan bruges, med hvem den kan deles, og dine valg om sådanne anvendelser og oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse denne privatlivspolitik omhyggeligt, når du bruger Det Blå Punkt og/eller webstedet. Ved at bruge Det Blå Punkt applikationen og/eller webstedet giver du samtidigt dit samtykke og accepterer de retningslinjer, der er beskrevet i dette dokument.

Du bedes venligst læse disse vilkår omhyggeligt igennem, før du tager Det Blå Punkt og/eller webstedet i brug, idet brug af disse applikationer er underlagt de beskrevne vilkår.

Ændringer i privatlivspolitik

Det Blå Punkt forbeholder sig ret til løbende at ændre denne brugs- og privatlivspolitik samt vilkår, betingelser, retningslinjer og offentliggøre nye versioner af Det Blå Punkt og/eller webstedet. Det er dit ansvar at holde dig ajour om gældende vilkår. Fortsat brug af Det Blå Punkt applikationen og/eller webstedet er ensbetydende med en accept af de ændrede vilkår.

Du kan finde den seneste version af denne brugs- og privatlivspolitik på http://detblaapunkt.dk/policy, hvor datoen angivet foroven i dette dokument beskriver sidste ændringsdato. Ændringer træder i kraft straks efter udgivelsen heraf på webstedet. Derfor opfordrer vi dig til at kontrollere datoen for denne privatlivspolitik, når du benytter dig af Det Blå Punkt for at sikre om denne politik er blevet opdateret. Du skal regelmæssigt gennemgå denne politik for at holde dig orienteret om ændringer.

Dit samtykke og accept

Hvis du ikke accepterer denne brugs- og privatlivspolitik eller dets ændringer, er din eneste mulighed straks at stoppe al brug af Det Blå Punkt og/eller webstedet, og Det Blå Punkt refunderer ikke dit køb. Din fortsatte brug af Det Blå Punkt og/eller webstedet efter udsendelse af eventuelle ændringer af denne brugs- og privatlivspolitik vil udgøre din accept af den reviderede politik. Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik, bedes du kontakte os på de kontaktoplysninger, der er angivet nederst i denne politik.

Hvilke oplysninger indsamles der?

Vi indsamler følgende typer af oplysninger nedenfor gennem din brug af Det Blå Punkt og/eller webstedet.

Personlig oplysninger

Personlige oplysninger er oplysninger, der identificerer dig eller en anden person. Personlige oplysninger kan overføres eller modtages når du bruger Det Blå Punkt.

Vi indsamler personlige oplysninger, hvis du giver det direkte til os via e-mail. Vi kan også indsamle personlige oplysninger, når du sender os beskeder, kommentarer, spørgsmål eller forslag, eller hvis du deltager i blogs, fora, opslagstavler, chatrum, profilsider og andre tjenester, hvor du kan sende oplysninger.

Ved at bruge Det Blå Punkt og/eller webstedet giver du os tilladelse til at indsamle og analysere disse data.

Ikke-Personlig oplysninger

Ikke-personlige oplysninger er oplysninger, der ikke identificerer dig eller nogen anden person, og omfatter session og brugsdata, logdata, aggregerede oplysninger, hver som beskrevet nedenfor.

Session og brugsdata er oplysninger om din brug af Det Blå Punkt og/eller webstedet og inkluderer, uden begrænsning, forbindelses- og servicerelaterede data, der er indsendt til os gennem din brug af Det Blå Punkt og/eller webstedet. Session og brugsdata indeholder oplysninger om forbindelsesanmodningen, serverkommunikation og datadeling, herunder netværksmålinger, servicekvalitet og dato, tidspunkt og placering af hvor Det Blå Punkt applikationen blev benyttet. Vi kan også sammenlægge session og brugsdata som beskrevet i aggregerede oplysninger nedenfor.

Logdata er når du interagerer med Det Blå Punkt og/eller webstedet. Systemerne kan automatisk indsamle dit unikke brugerenhedsnummer, typen af din telefon eller operativsystem, og datoerne og tiderne for din brug. Logdata hjælper os med at få indsigt i hvis der, mod forventning, skulle opstå fejl i Det Blå Punkt og/eller webstedet og løse fejlene for at du som bruger kan få en bedre oplevelse med applikationerne.

Aggregerede oplysninger er data, vi indsamler om en gruppe eller kategori af brugere, hvorfra individuelle brugeridentiteter er blevet fjernet. Med andre ord kan oplysninger om hvordan du bruger Det Blå Punkt og/eller webstedet indsamles og kombineres med oplysninger om, hvordan andre bruger applikationerne, men ingen personligt identificerbare oplysninger vil blive medtaget i den resulterende samlet information. Aggregerede oplysninger hjælper os med at forstå udviklingen i vores brugers behov, så vi bedre kan overveje nye funktioner eller på anden måde skræddersy applikationerne Det Blå Punkt og webstedet.

Hvad bruges de indsamlede oplysninger til?

De indsamlede oplysninger benyttes til at analysere brugsmønstre på Det Blå Punkt og/eller webstedet for at kunne forbedre, rette fejl og gøre det nemmere at bruge Det Blå Punkt og/eller webstedet. Vi bruger også de indsamlede data i forbindelse med statistik, forbedring af teknologiske løsninger og til udvikling af helt nye tiltag.

Personlig oplysninger

Dine personlige oplysninger kan bruges til:

  • at svare på dine henvendelser, opfylde dine anmodninger, yde tjenester eller afslutte de transaktioner, du har anmodet om.
  • at hjælpe dig med at løse problemer med Det Blå Punkt og/eller webstedet.

Ikke-personlig oplysninger

Vi må anvende ikke-personlige oplysninger til ethvert formål, herunder for vores egne interne formål; At måle trafikmønstre, at forstå demografi, kundeinteresse og andre tendenser blandt vores brugere; At tilvejebringe, forbedre og ændre Det Blå Punkt og/eller webstedet, og til at fremme markedsføring. I nogle tilfælde kan vi kombinere ikke-personlige oplysninger med personlige oplysninger. Hvis vi kombinerer ikke-personlige oplysninger med personlige oplysninger, behandles de kombinerede oplysninger af os som personlige oplysninger, så længe det kombineres med personlige oplysninger.

Beskyttelse af personoplysninger

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. De oplysninger som gemmes vil blive overført og lagret på servere, som kan være lokaliserede i eller uden for EØS, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger og ikke-personlige oplysninger på eget ansvar.

Ansvarsfraskrivelse

Det Blå Punkt og udvikleren bag Det Blå Punkt har ingen tilknytning til Rejsekort A/S. Det Blå Punkt er endvidere ikke udviklet i samarbejde med Rejsekort A/S. Det Blå Punkt applikationen bliver udelukkende brugt til at hente dine egne personlige oplysninger fra Rejsekortets selvbetjeningsside (“www.selvbetjening.rejsekort.dk”).

Ved oprettelse af kort i Det Blå Punkt gemmes dit brugernavn og adgangskode på din iOS enhed (smart phone eller tablet) for nemt at kunne logge dig på og vise dine informationer. Du kan til enhver tid slette dine login oplysninger ved at fjerne dine kort i Det Blå Punkt applikationen på din enhed. Alle andre oplysninger hentes i realtid som hvis du loggede på manuelt på Rejsekortets egen selvbetjening. Der vises derfor blot de samme rejseinformationer som på Rejsekortets egen selvbetjeningsportal.

Din brug af Det Blå Punkt og den belastning du udfører mod Rejsekort A/S’ servere er alene dit ansvar, og Det Blå Punkt og dets udvikler kan ikke være ansvarlige for den belastning din brug påvirker Rejsekortets servere.

Det Blå Punkt og dets udvikler fraskriver sig al ansvar for de informationer som hentes fra Rejsekortets selvbetjeningsside.

Udvikleren bag Det Blå Punkt har intet ansvar for registreringen af dine rejser og informationer registreret på Rejsekortets selvbetjening.

I tilfælde af tvivl, eller tvister er det altid oplysningerne på Rejsekortets selvbetjening (“www.selvbetjening.rejsekort.dk”) som er det gældende, og Det Blå Punkt kan på ingen måde være en officiel kilde for information (f.eks. fremvisning af data til kontrollør i bus, tog eller metro).

Vi anbefaler kraftigt at du altid beskytter din iOS enhed (smart phone eller tablet) med en adgangskode.

Check ud funktionen i Det Blå Punkt er blot en indlejring af Rejsekort A/S’ officielle Check Udvej webapplikation (“https://checkud.rejsekort.dk”). Det Blå Punkt og dets udvikler fraskriver sig al ansvar i forbindelse med brug af denne funktion. Besvarelse af spørgsmål og support til Check Udvej er ikke Det Blå Punkt eller dets udviklers ansvar.

Fortsat god rejse med Det Blå Punkt.

Sådan kontakter du os

Hvis du har spørgsmål til denne brugs- og privatlivspolitik, bedes du kontakte os via følgende e-mail. hej@detblaapunkt.dk